Effektiv og diskret skægkræbekæmpelse
Grenaa | Djursland | Randers | Aarhus
Har du set sølvskinnende insekter med lange følehorn i badeværelset eller på gulvet om natten? Det kan være skægkræ. Hos Eriksen Skadedyrsservice hjælper vi dig med en grundig behandling, der får bugt med problemet én gang for alle.

Hvorfor professionel skægkræbekæmpelse?
Skægkræ er svære at udrydde selv
Skægkræ gemmer sig i fugtige sprækker, bag fodpaneler, under gulvlister og i afløb. Håndkøbsmidler rammer sjældent hele bestanden, og æggene overlever ofte behandlingen.
Hurtig formering
Skægkræ trives i fugtige miljøer og kan hurtigt formere sig, hvis der ikke handles i tide, især i badeværelser, kældre og køkkener
Diskretion er vigtig for os
Vi ved, at et problem med skægkræ kan føles ubehageligt at tale om. Derfor møder vi altid op diskret og med en professionel, dømmefri tilgang.

Sådan foregår en skægkræbekæmpelse hos Eriksen Skadedyrsservice
Pris på skægkræbekæmpelse
Prisen afhænger af, hvor mange rum og hvor omfattende angrebet er. Du får altid en klar pris, inden vi går i gang og en diskret behandling af din sag.

Ofte stillede spørgsmål om væggelus (FAQ)
Hvad er forskellen på skægkræ og sølvfisk?
Skægkræ ligner sølvfisk, men er typisk lidt større, har en brunlig eller grålig farve, og modsat sølvfisk, kan de kravle op ad vægge og lodrette flader. Det gør dem hurtigere til at sprede sig i hele boligen, fra kælder til loft.
Hvordan får man skægkræ i boligen?
Skægkræ kommer oftest ind via papkasser, emballage, byggematerialer eller ved indflytning i nybyggeri. De trives i tørre, varme omgivelser og findes derfor i alle typer boliger, ikke kun i fugtige rum
Er skægkræ farlige for mennesker, børn eller kæledyr?
Skægkræ bider ikke og udgør ingen sundhedsrisiko for mennesker eller dyr. Den største bekymring for børnefamilier og kæledyrsejere er typisk ukyndig brug af gift, derfor bruger vi altid godkendte og fagligt korrekt doserede midler, tilpasset husstande med børn og dyr.
Hvad tiltrækker skægkræ, og hvad kan de ødelægge?
Skægkræ spiser stort set alt organisk materiale med stivelse, herunder bøger, papir, tapet, fotos og tørvarer som mel og gryn. Går de uforstyrret, kan de over tid gøre skade på værdifulde ejendele og dokumenter.
Kan jeg selv slippe af med skægkræ?
Rengøring, limfælder og reduceret fugtighed kan holde en mindre bestand nede, men fjerner sjældent problemet helt. Skægkræ kan overleve lang tid uden føde, og i Danmark må kun autoriserede skadedyrsbekæmpere udlægge den mest effektive ædegift, derfor er professionel hjælp ofte nødvendig ved vedvarende angreb.
Hvor mange behandlinger kræver det typisk?
De fleste sager kræver 2 behandlinger med 1-2 ugers mellemrum, så nyklækkede æg også bliver bekæmpet. Ved større eller længerevarende angreb kan der være behov for opfølgende besøg.
Hvorfor ser jeg dem mest om natten?
Skægkræ er natdyr og gemmer sig om dagen i sprækker, bag paneler og i skabe. Om natten bevæger de sig frit rundt i boligen, hvilket er derfor mange først opdager dem sent aftenen eller om natten på gulve og vægge.
